Danske Bank kunne i foråret 2024 flytte ind i Danmarks største kontorbygning i hjertet af København. Det var samtidig en markering af første etape af det nye bykvarter Postbyen, som frem mod 2029 langsomt udvikles og integreres i Københavns byliv. Domicilet er LEED Guld certificeret.
6.000 medarbejdere får deres daglige gang i det nye 73.000 m2 hovedsæde i Postbyen. Det gør Danske Banks domicil til Danmarks største kontorbygning. Domicilet består af to atriumbygninger med en gangbro som forbinder de to.
Bygningerne er designet ud fra tanker omkring transparens, tilgængelighed og samarbejde for medarbejder, og med tanke for omgivelserne: Ikke alene skulle bygningerne passe ind i området bag Hovedbanegården, det skulle også invitere mennesker ind fra flere sider. Et imødekommende arbejdsmiljø, og en enestående oplevelse for besøgende. Dele af Danske Banks Domicil er åbent for offentligheden, og bl.a. kan halvdelen af den store foodhall, som fungerer som kantine for Danske Banks ansatte, benyttes af offentligheden, såvel som caféen og bankens museum. Materialevalg og energiforbrug var et omdrejningspunkt, og således kunne det nye domicil certificeres med LEED Guld.
I samarbejde med Fjelsø har SCANGLAS leveret i alt 9.000 m2 3-lags energiruder til domicilet, fordelt på 32 forskellige rudeopbygninger med forskellige funktioner (energibidrag, solafskærmning, lydisolering, sikring) som sikrer at indeklimaet i bygningen er optimalt året rundt, med en sikkerhed der er i top.
I rudeopbygningerne er der anvendt en del sikkerhedsglas, herunder hærdet-, lamineret- samt sikringsglas (P5A), kombineret med solafskærmende egenskaber fra COOL-LITE SKN 176. Sikringsglas hjælper med at beskytte imod indbrudsforsøg eller hærværk.
I udvalgte rudeopbygninger er energiglasset ECLAZ og ECLAZ One anvendt. ECLAZ bidrager til et godt lysindfald, et behageligt indeklima samt besparelser på indeklimaet. Det er samtidig et godt valg i forbindelse med certificeringer som DGNB eller LEED, da det bidrager med en høj grad af naturligt lys og dermed sikrer et godt indeklima, og samtidig energioptimerer bygningen.
Udover Danske Banks Domicil vil den nye bydel bestå af 5 boligtårne, et kontorhus, sundhedscenter og kælderbygning på 4 etager.
Belægningen sikrer effektiv solafskærmning, mens den bibeholder en neutral farve
Høj grad af naturligt lys kombineret med høj isoleringsevne
Lamineret glas beskytter mod uheld og forsætlige overfald og skader
Vores team af salgskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig videre.
Vil du se, hvad vi mener?