Danmarks første nyopførte arkitektskole: En skandinavisk eliteinstitution for arkitekturudvikling.
Arkitektskolen Aarhus blev etableret I 1965. Skolen har haft mange forskellige adresser, og der har gennem årene været mange bud på, hvor den nye skole skulle placeres. Valget faldt endeligt på Godsbanearealet i hjertet af Aarhus. Den nye skole fik betegnelsen NEW AARCH som også er betegnelsen for en vision om fremtidens arkitektskole med fokus på forskning og uddannelsens relation til samfundet og verden.
Visionen er at Arkitektskolen Aarhus, med NEW AARCH, skal være en eliteinstitution for arkitektudvikling. Og målet er at tiltrække de bedste studerende og uddanne de bedste arkitekter.
Man ønskede at skabe de bedste rammer for de studerende, blandt andet ved højest mulige grad af dagslys men samtidig med et lavt energiindfald, så rummene og bygningen ikke led af overophedning. Derudover var der et generelt krav til lydreduktion grundet bygningens placering. Den største udfordring var derfor at anvende og kombinere de rette glastyper, så alle krav til indeklima kunne opfyldes. I syd-øst-vest facaderne er der anvendt dynamiske energiruder for at optimere dagslysindfaldet og få den mest naturlige grad af dagslys, og samtidig undgå for højt energitilskud og blænding, når de studerende sidder og arbejder på den anden side af glasset.
Ydermere er der anvendt en trelagsrude med opbygningen hærdet glas med silketryk i prikmønster på yderste side, solafskærmende glas som det mellemliggende glas og på den indendige side et lavenergiglas. Denne kombinationen giver et naturligt indtryk af lysindfaldet og sikrer samtidig udkig til naturen.
SCANGLAS har i samarbejde med Eiler Thomsen Facader leveret knap 3000 m2 glas til projektet.
Vores team af salgskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig videre.