I hjertet af København er dørene åbnet til et nyt IKEA varehus. Et ambitiøst byggeri som forventes at opnå den højeste certifcering inden for BREEAM.
Det nye varehus er tegnet af Dorte Mandrup, som har indtænkt det ikoniske blå og gule IKEA i et urbant miljø, i hjertet af København. Beliggenheden bliver ikke meget mere centralt, da varehusets beliggenhed ligger mellem hovedbanegården, kødbyen og den indre byhavn. Det var et essentielt punkt for Dorte Mandrup, at det store varehus skulle integreres aktivt i byen, som en del af et trafikalt knudepunkt, og tilføre værdi til omgivelserne og københavnerne. Derfor er der på toppen af varehuset, tyve meter over gaden, anlagt en taghave. Derudover bliver der plantet mere end 250 træer og buske, og 1450 m2 solceller installeres på taget.
I samarbejde med dan-alu a/s har vi leveret 1.455 m2 2-lags ECLAZ. ECLAZ er det optimale energiglas, når det kommer til at optimere en bygning med energibidrag, transparens og høj æstetik. Glasset har en høj grad af naturligt lys, samt en fremragende isoleringsevne, hvilket bidrager til et godt indeklima samt besparelser på energiforbruget. Grundet sit høje energibidrag har ECLAZ som 2-lags rude allerede efter 3 måneders brug genereret ligeså meget energi, som det tog at producere glasset.
Ydermere har vi leveret 437 m2 3-lags COOL-LITE SKN 176 til de syd-vestvendte områder, som skal sikre at indeklimaet ikke lider af overophedning særligt i de varmere måneder, og når solen står kraftigt på facaden. COOL-LITE SKN 176 sikrer effektiv solafskærmning kombineret med høj lystransmittans.
Vores team af salgskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig videre.