Gå til primært indhold

Vi er SCANGLAS

I mere end 80 år har vi været stolt leverandør af glas til Danmarks byggerier. Vi er Danmarks førende leverandør og producent af avancerede glasløsninger, som effektivt sænker energiforbruget og forbedrer lysindfaldet. SCANGLAS er den største glasforædlingsvirksomhed i Danmark og har eksisteret siden 1935.

Dit glas. Vores verden. 

Et billede af en kvinde og en mand der arbejder sammen ved en termorudelinje

Vi har et dedikeret team til større interiørprojekter, der udelukkende beskæftiger sig med glasvægge og -døre, bruseløsninger og spejle til projektsalg samt andre komplekse specialløsninger. Vi har et kompetent team med mange års erfaring inden for glasbranchen der servicerer hele projektmarkedet for facadeglas i Danmark. Dertil har vi et stærkt team af lokale salgskonsulenter klar til at rådgive og yde kundesupport. 

Vi beskæftiger omkring 190 medarbejdere og består af 6 afdelinger fordelt over hele landet. Vi sætter en ære i at være tæt på vores kunder. Derfor har vi producerende enheder i Kjellerup og Esbjerg, mens vi i København, Odense, Aarhus og Aalborg har afdelinger, der servicerer lokale håndværkere og småindustrimarkedet. 

Vores mission er at skabe individuelle glasløsninger, der bringer lys og velvære.

Vores historie

I 1935 startede den første egentlige produktion af planglas i Danmark under navnet af Korsør Glasværk. Under anden verdenskrig blev fabrikken udsat for sabotage og kom først op på fuld produktion igen i 1948. Senere blev Korsør Glasværk overtaget af den svenske virksomhed Gränges, som i forvejen var storproducent af glas i Sverige. Efter en kraftig modernisering indviedes det nye glasværk under navnet Scanglas i 1969.

I 1973 byggedes fabrikken i Kjellerup, og de følgende år opkøbte Scanglas flere mindre glasvirksomheder.

Scanglas blev i 1976 en del af Saint-Gobain koncernen, som også dengang var Europas største producent af planglas. I mellemtiden havde en ny og mere effektiv produktionsmetode vundet frem, den såkaldte floatmetode, hvilket ændrede de hidtige produktionsmetoder komplet.

I erkendelse af dette stoppede produktionen af planglas i Korsør i 1982, og Scanglas koncentrerede sig i stedet om produktudvikling og forædling, hvilket har være fokus lige siden. I 2010 lukkede fabrikken i Korsør endeligt, og produktionen blev samlet i Kjellerup og Esbjerg.

I 2016 blev Scanglas til GLASSOLUTIONS, og rejsen med Saint-Gobain fortsatte.

I 2022 blev vi en del af SEMCO, og skiftede navn tilbage til SCANGLAS.

En del af Semcoglas Holding GmbH

I en alder af bare 25 år, ny udklækket fra universitetet, stiftede Hermann Schüller Glaszentrum Westerstede med to medarbejdere. I 1981 stiftede han Isoglas Nordhorn, og 1997 blev de to forenet under navnet SEMCO-gruppen. Siden er forretningen vokset, vokset og vokset, og i dag er SEMCO en af Tysklands største og mest progressive glasproducenter. 

I dag har SEMCO mere en 1800 medarbejdere, 21 sites i hele Europa og en årlig glasproduktion på over 10 mio. m2.   

Billede af to stykker glas der kommer ud af hærdeovnen

Genanvendt glas

Glas er hovedsageligt komponeret af sand, og det er en kæmpe udfordring for byggebranchen at øge genanvendt materiale i produktionen af glas, for at bevare disse naturlige ressourcer. Men vidste du, at 100% af brugt glas kan genanvendes, og det uendeligt mange gange. 

På nuværende tidspunkt er 30% af vores glas genanvendt glas - målet for de næste år er at øge dette tal ved at forbedre samt gøre det nemmere at indsamle materiale fra bygninger der skal nedrives eller renoveres. Saint-Gobain's overordnede mål er at genanvende 40% glas i 2025. Flere initiativer er lanceret i både Frankrig og England, hvor der er indført genbrugsordninger der gør det muligt at anvende flere tons glasskår. 

Der er indlysende fordele ved at genanvende glas i produktion af nyt glas:

  • Der anvendes 30% mindre energi til at smelte glasskår end til at smelte råmaterialer.
  • Udledningen af COog SOx begrænses. Tilføres 1 ton glasskår i en smelteovn, reduceres CO2-udledningen med 300 kg.
  • Naturens råmaterialer og biodiversiteten bevares. Tilføres 1 ton glasskår i en smelteovn, spares 1,2 tons råmaterialer, hvoraf 850 kg er sand.

Medlem af Glasindustrien

SCANGLAS er medlem af Glasindustrien. Glasindustrien er en industriorganisation, der bl.a. etablerer produktnormer, ydelsesstandarder og anvisninger for at sikre ensartet information til bl.a. kunder og slutbrugere. Glasindustrien opretholder garantiordninger for slutbrugerens interesser.

På Glasindustriens egen hjemmeside finder du grunding vejledning og gode råd i forhold til det meste inden for glas.

SCANGLAS er også medlem af VinduesIndustrien og følger begge organisationers retningslinjer ved eventuelle reklamationer.

 

Interiørglas er en af hjørnestenene i vores forretning

Vi kender glas, og med vores kompetencer kan vi hjælpe med de rette interiørløsninger og projektpriser.

Vi er klar til at hjælpe dig videre