Gå til primært indhold
Wed, 08/24/2022 - 11:38

Ny og velkendt adm. direktør

Corporate

Den 1. september 2022 får SCANGLAS A/S ny administrerende direktør.

Hermann Schüller og Jesper H. Rasmussen

Velkendt ansigt i branchen

Jesper H. Rasmussen har arbejdet i glasbranchen i 32 år – de sidste 7 år som direktør for produktionerne, logistik samt projektsalg. Jesper H. Rasmussen har derfor et indgående kendskab til alle glasbranchens facetter, og er et velkendt ansigt blandt kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Jesper H. Rasmussen fortæller, at der ikke vil ske de helt store forandringer, når han tiltræder sin nye stilling.

”Ligesom resten af byggebranchen står vi i SCANGLAS A/S midt i en tid med store forandringer, materialemangel, inflation og høje energipriser. Der er derfor meget af tage hensyn til i forhold til markedet generelt og i forhold til vores kunder. Samtidig vil jeg vende blikket indad, og sikre at vores medarbejdere står stærkt. Det er med budskaber om fokus på ro, samarbejde, kvalitet, bæredygtighed og arbejdsglæde, at jeg indtræder i stillingen som direktør”, udtaler Jesper H. Rasmussen.

”Vi har hele tiden vidst, at vi havde en fantastisk kapacitet i Jesper H. Rasmussen med hvem vi siden overtagelsen af SCANGLAS A/S, har haft et godt parløb og sparring med, og ser derfor frem til at Jesper tiltræder stillingen som ny administrerende direktør,” udtaler CEO for Semcoglas Holding GmbH Hermann Schüller.

Bæredygtighed – en vigtig del af fremtiden for SCANGLAS

SCANGLAS A/S er Danmarks største termorudeproducent og har løbende investeret i bl.a. optimeringsværktøjer, kundeservice- og logistikredskaber for at møde kundernes behov og bidrage til at sikre kvalitetglas til tiden. I øjeblikket arbejdes der på at udvikle virksomhedens bæredygtighedskoncept, hvilket Jesper H. Rasmussen ser som en stor og spændende opgave.

”Vi har, sammen med SEMCO, en ambition om, at være den mest bæredygtige glasleverandør i Danmark indenfor bl.a. levetid og upcycling,Co2, forbrug og social ansvarlighed, som jeg personligt har et stort hjerte for”, fortæller Jesper H. Rasmussen.

For yderligere oplysninger: Jesper H. Rasmussen, tlf: 21 77 86 73, mail: jesper.rasmussen@scanglas.dk

Andre nyheder

Vis alle nyheder

Har du brug for hjælp?

Vores team af salgskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig videre. 

Vi er klar til at hjælpe dig videre