I slutningen af maj blev politikerne enige om nye grænseværdier for 2025, som træder i kraft 1. juli 2025.
I gennemsnit er grænseværdien blevet sænket fra 12 kg CO2/m2/år til 7,1.
Der er indført differentierede grænseværdier for forskellige bygningstyper. Værdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som lettest kan bygges med lavt CO2/m2/år, vil møde højere krav.
Det er Bygherren der skal sikre, at dokumentationen foreligger ved færdigmelding af byggeriet, hvilket vil være i form af en livscyklusanalyse udført af en rådgiver i programmet LCAbyg fra Build – med input fra entreprenør/håndværker om faktisk materialeforbrug m.m.
Hvad er en livscyklusanalyse?
En Livscyklusanalyse omfatter udledningen fra udvinding og transport af materialer til produktionssted og fremstilling af byggematerialer, udledning fra materialer til evt. udskiftning i levetiden, udledning fra energiforbrug til opvarmning/drift og udledning fra nedrivning og transport af affald/byggematerialer efter endt levetid.