SCANGLAS er Danmarks største producent og leverandør af avancerede glasløsninger, som effektivt sænker energiforbruget og forbedrer lysindfaldet, og det forpligter.
“Det er et naturligt ‘next step’ for os og vores strategi. Vi vil være en attraktiv samarbejdspartner og glasleverandør, og det stiller krav til vores dokumentation, men i høj grad også til vores CO2 udledning – og til at vi reducerer vores CO2 udledning.
Tidligere på året underskrev vi Reduction Roadmap-forslaget, og tilkendegav vores støtte til en byggelovning i overenstemmelse med Paris-aftalen. Det stiller krav til os som materialeleverandør, så der kan bygges med emissionskrav på under 5,8 kg CO2-ækv./m2/år. Derfor giver det mening for SCANGLAS at kigge på vores samlede udledning, og hvor vi skal sætte ind, for at reducere denne.”, fortæller CEO Jesper H. Rasmussen.
CO2-beregninger til dette klimaregnskab er udarbejdet af SCANGLAS i perioden november 2023 – april 2024 ved anvendelse af værktøjet Klimakompasset fra Erhvervsstyrelsen, mens afrapporteringen er udarbejdet af SCANGLAS, på baggrund af dette arbejde. NIRAS har udført en gennemgang af resultaterne fra CO2-beregningen samt kontrolleret at afrapporteringen er i overensstemmelse med Green House Gas (GHG) protokollen.
”Vi vil udarbejde klimaregnskab hvert år og opstille mål for reduktion af vores CO2 udledning, så vi hele tiden får justeret og forbedret vores aftryk”, slutter CEO Jesper H. Rasmussen.