I alt planglas findes et naturligt forekommende fænomen, der er kendt som nikkelsulfid-indeslutninger. I meget sjældne tilfælde kan disse give spontanbrud i hærdet glas. Det kan dog være farligt for omgivelserne og det kan være en udfordring at få skiftet.
Nu dykker vi ned i det lidt mere nørdede…
Nikkelsulfid kan indtage to molekylestrukturer: En ustabil ved høje temperaturer (over 400°C) og en stabil ved lavere temperaturer (under 400°C, efter langsom afkøling). Når et glas hærdes opvarmes det til 680°C og lynafkøles. I den proces kan Nikkelsulfid-indeslutninger "indefryses" i den ustabile NiS-form. Senere i glassets levetid kan NiS molekyleformen ændres til den stabile NiS-form, der er 2-4% større, fx ved kratig solpåvirkning af facaden og dermed store temperaturudsving. Findes Nikkelsulfid-indeslutningen i glassets midterste trækzone, kan dette under visse omstændigheder medføre spontant glasbrud.
I dag hører det sig til sjældenheder, da teknikkerne til fremstilling af planglas er forbedret væsentligt. Dog er det muligt at reducere sandsynligheden for spontane glasbrud markant:
En Heat-Soak Test (varmelagringstest) gør det muligt at teste det hærdede glas for eventuelle Nikkelsulfid-indeslutninger. Under testen opvarmes det hærdede glas langsomt til 290° C ± 10° C og holdes ved denne temperatur i 2 - 8 timer.
Testen fremprovokerer spontanbrud i hovedparten af de glas, hvor der måtte forekomme ustabile Nikkelsulfid-indeslutninger.
Heat-Soak Test bør foreskrives for alt bygningsglas, hvor spontant glasbrud giver risici forbundet med nedfaldende glasbrudstykker, samt karakter og anvendelse af området under glasfacaden. Dertil undgås i højere grad ulykker og besværlige og dyre udskiftninger.
