Hansen Toft flyttede i begyndelsen af 2024 tilbage i nyrenoverede lokaler i Business Park, Viby. Hansen Toft A/S har siden etableringen i 2001 opnået en markant position på forretningsområdet Executive Search.
Hansen Toft løser årligt bl.a. ca. 125 direktørstillinger og bestyrelsesposter samt et tilsvarende antal lederstillinger. Hansen Toft har en klar vækststrategi, solid egenkapital, positive resultater i alle årene og har de sidste tre år haft rekordomsætning og -resultater. I deres arbejde med rekruttering, hvor hverdagen i høj grad består af fortrolige samtaler, var der i renoveringen af deres lokaler høje krav til lydreduktion i glasvæggene, så samtaler i mødelokalerne holdes privat.
SCANGLAS har i samarbejde med Morsø Tømrer- og Snedkerforretning samt HJ Arkitekt & Byggepartner leveret SCANWALLS Beta i sorteloxeret, med 88.2 lydlamineret glas. For at understøtte gode lydværdier samt det enkle, sorte look, er flere lokaler lavet med sorte pladedøre. Til de mindre en-mands kontorpladser har vi leveret almindelige glasdøre.
En stilfuld og funktionel løsning, der giver lyse omgivelser for Hansen Tofts medarbejdere.
SCANWALLS er vores komplette sortiment af glasvægge og døre - designet og udviklet af os selv. Et koncept udviklet til at skabe lyse og funktionelle mødelokaler, eller til inddeling af rum uden at fjerne kvadratmetre, og uden at skærme af for det naturlige dagslysindfald.
Fordi glasvægge er en perfekt løsning til indretningen af kontorer, er der fra start indtænkt og udviklet på solide lydegenskaber i sortimentet.
Vi har mange års erfaring i glasbranchen, og med vores kompetencer kan vi hjælpe med de rette interiørløsninger og projektpriser.