Gå til primært indhold

Glasvægge med unikke lydegenskaber

SCANWALLS er et koncept oplagt til at skabe mødelokaler. Glasvægge har den store fordel ikke at optage nær så meget plads som fx gipsvægge og reducerer samtidig behovet for tilførsel af elektrisk lys, og bidrager dermed også til energibesparelser.

Med konceptet har vi haft fokus på gode lydegenskaber mens fleksibilitet, design og nem montage har været i højsæde. Karme u-skinner og klikprofiler i et kraftigt og solidt materiale. 

Fuldglasvæg med hvid baggrund, hvor der kan indsættes en dør

Funktioner og fordele

  • Dansk udviklet og produceret
  • Unikke lydegenskaber med akkrediterede målinger
  • Mindsker behovet for kunstigt lys og giver besparelser på elregningen, til gavn for helbred og miljø
  • Et slankt og stilrent design med mange muligheder
  • Alt samlet i én pakke
  • Glasvæggen laves efter dine mål
  • Kan demonteres fuldstændigt og samles igen uden forringelse af glasvæggen (Design for Disassembly)
Fuldglasvæg bygget omkring en vinreol i en moderne stue med træbjælker

Produktanvendelse

SCANWALLS er et koncept oplagt til at skabe lyse og funktionelle mødelokaler, eller inddele rum uden at fjerne kvadratmetre, og uden at skærme af for det naturlige dagslysindfald. Fordi fuldglasvægge er en fordel at anvende i mødelokale- og kontorregi, er solide lydegenskaber grundigt indtænkt i SCANWALLS.

SCANWALLS sortimentet er udviklet med henblik på, at de fleste krav til både udtryk, design og funktionalitet skal kunne mødes. Sortimentet kan fås med New Yorker look, farvet glas, cylinderbøjet glas eller noget fjerde. Således kan et rum blive et dekorativt element i indretningen, fx et vinrum i en restaurant.  

Specifikationer

Aluminiumsprofilerne til SCANWALLS fås i tre bredder: Alfa, Beta og Gamma som passer til alt fra 10 mm glas til termoruder, og både som klikprofil og u-skinner til montage i loft. Karme, u-skinner og klikprofiler findes som standard og lagerføres i eloxeret og sort eloxeret, og Alfa profiler beregnet til 10, 12 og 12,76 glas fås også i hvid RAL 9016. Mod tillæg kan andre RAL farver leveres. Til sorte karme leveres hængsler, låsekasse og greb i sort, mens de leveres som eloxeret til eloxerede- og hvide karme.

Hængsler, låsekasse og greb er designet i et enkelt og stilrent udtryk, som passer perfekt til karmene. Profiler og karme bliver produceret i Danmark og forabejdes på vores egen fabrik i Esbjerg. De leveres i 6 meters længde. Profilerne er enkle at montere grundet den åbne klikprofil, som er særlig anvendelig i bund og langs væggene. Maksimal vægt ved to hængsler på glasdørene er 55 kg.

Design for Disassembly

Design for Disassembly (DfD) er et designprincip der bidrager til ressouceoptimering ved at fremtidssikre produkter i forhold til nedtagning, adskillelse og sortering af byggekomponenter og -materialer, og et essentielt værktøj i forebyggelsen af affald.

Vores glasvægskoncept SCANWALLS kan demonteres fuldstændigt og samles igen uden forringelse af glasvæggen. Det betyder, at hvis den bygning som glasvæggen sidder i enten skal renoveres eller genopføres, så kan glasvæggen skilles ad, og monteres igen et nyt sted. Er det fremtidige scenarie en anden størrelse, kan der tilføjes profiler og glasset kan udskiftes, så et evt. andet design, størrelse eller funktion kan opfyldes.

Fuldglasvæg brugt til at skabe et lukket mødelokale i et åbent kontor med god udsigt

Lydisolerende egenskaber

Med det formål at sikre et godt indeklima for brugerne af bygningen, kan lydisolerende glas med fordel anvendes. Vi anbefaler at anvende et lamineret glas med en særlig lydfolie, velegnet og veltestet til dette formål.

Et lydisolerende glas består af en lydfolie i laminatet mellem to glas. Folien er usynlig og har samme sikkerhedsmæssige egenskaber som almindeligt lamineret glas. Lydfolien kan fås som enkeltlagsglas eller i termoruder. Glasset som enkeltlagsglas fås i tykkelserne 12,76 mm eller 16,76 mm og har en dB på henholdsvis 39 og 41. Ved behov for yderligere lydisolering kan lydglasset også anvendes i termoruder, hvor det er muligt at komme helt op på en lydreduktion på 52 dB.

Da lydmålinger på glasset for sig og en fuldglasvæg som helhed kan være to vidt forskellige ting, har vi sørget for at dokumentere, hvordan SCANWALLS præsterer som lydvæg. Vores tests er udført af FORCE Technology, og al dokumentation i forbindelse med samtlige lydtests er tilgængelige på forespørgsel.

Et spiseområde med små runde borde, adskilt med en glasvæg fra et siddeområde

Sortiment

SCANWALLS sortimentet er udviklet med fleksibilitet for øje og er derfor tilgængelig i en række glastyper, der kan opfylde forskellige krav og funktioner, herunder lydisolering, dynamisk afskærmning, whiteboard tavle mv.

Vores New Yorker løsning er fleksibel og kan monteres på eksisterende glasvægge. Vi kan imødese krav til lyd eller afskærmning, samt ønsker til det visuelle udtryk, da profilerne blot eftermonteres på glasset. Altså kan du skræddersy din glasvæg og samtidig opnå det rå og stilfulde look. 

SCANWALLS karmsystem kan fås til både glas- og trædøre, som også kan laves med overblok. Vi har mange løsninger indenfor glasdøre, herunder skydedøre, med New Yorker look eller almindelig med eloxerede eller sorte karme.

NBS Nordic: Nordens førende specifikationsplatform for rådgivere

NBS Nordic er en gratis online specifikationsplatform for rådgivere. Et revolutionerende værktøj for rådgivere, der giver mulighed for digitalt at holde arbejdsbeskrivelser op mod bygningsreglementer (Molio) og integrere dem direkte i tegneprogrammer. 

Samtidig kan produktbeskrivelser fra leverandører, herunder SCANGLAS, trækkes ind i igangværende projekter. 

Ikke alene vil platformen være tidsoptimerende, med BR og produktbeskrivelser samlet ét sted, den vil også bidrage til at eventuelle fejl minimeres betydeligt.

SCANGLAS er en del af NBS Nordic, og vi har flere produkter fra SCANWALLS sortimentet tilgængeligt på platformen. 

Skal vi hjælpe med dit næste interiørprojekt?

Vi har mange års erfaring i glasbranchen, og med vores kompetencer kan vi hjælpe med de rette interiørløsninger og projektpriser.

Glasvægge og -døre