Gå til primært indhold
Billede af glasfacaden på det nye sundhedshus i aftenlys

Center for Diabetes

På tærsklen til De Gamles By på Nørrebro er der opført et nyt sundhedshus. Bygningens arkitektoniske karakter er udformet med et klart formål: At fremme fysisk aktivitet og rehabilitering, og højne livskvalitet for personer med livsstilsrelaterede sygdomme.

Projektperiode
2022 - 2024
Sted
København N.
Arkitekt
Dorte Mandrup
Fotograf
Adam Mørk

Projektet

Det nye Center for Diabetes og Hjertesygdomme dækker over i alt 3.400 m2, strækker sig over tre etager og er indrettet med undervisningslokaler, café-områder, samtalerum, træningskøkken, træningssal og kontorlokaler. Rundt om bygningen anlægges et rekreativt udendørsareal, der med de omkringliggende grønne områder skaber et nyt byrum til bevægelse og fællesskab. 

Formålet med det nye sundhedshus er at sikre, og udvide, en sammenhængende behandlingsindsats for patienter med type 2-diabetes eller hjertesygdomme, og samtidig kunne imødekomme stigende efterspørgsler på rehabiliteringsforløb og rådgivning omkring livsstilsrelaterede sygdomme. Huset vil også være åbent for borgere der ønsker at drive frivillige aktiviteter der omhandler fællesskab, træning eller madlavning, som kan understøtte livsstilsændringer for et sundt og aktivt liv. 

I samarbejde med Kastrup har SCANGLAS leveret 540 m2 3-lags energiruder. I rudeopbygningerne er der flere steder anvendt solafskærmende glas for at sikre et godt termisk indeklima året rundt, samt lamineret sikkerhedsglas. Lamineret sikkerhedsglas bidrager - udover sikkerhed - med lydisolerende egenskaber, hvilket også bidrager til et godt indeklima for både personale og patienter, når sundhedshuset er placeret centralt på Nørrebro. 

Vil du høre mere?

Allan Lund

Allan Lund

Area Sales Manager, BU Windows

Vi har styr på dokumentation

Vi har EPD'er, datablade og andet brochuremateriale til rådighed.

Vores andre projekter

Se alle referencer

Glas er det flotteste og mest imponerede byggemateriale, hvis du spørger os

Vil du se, hvad vi mener? 

Isfjordscenteret set oppefra med udsyn til Diskobugten