Gå til primært indhold

Dynamisk energirude

Persienneruder sikrer et godt og behageligt indeklima, samt en optimal belysning året rundt. Om sommeren undgås overophedning og blænding med persiennen tiltet eller kørt helt ned, mens man om vinteren får maksimalt udbytte af sollys og gratisvarme.

Persiennerude

Den dynamiske lamelbaserede energirude* er en termorudekonstruktion med integreret solafskærmning. Det  integrerede  og  variable  solbeskyttelsessystem modvirker overophedning og blænding når solen skinner om sommeren. Om vinteren derimod får man maksimalt udbytte af sollys og gratisvarme. Solstråling og temperaturer ændrer sig hele tiden i løbet af døgnet, over året og med vejret. Der er derfor stor forskel på solstrålingsintensiteten afhængig af, om det er overskyet eller skyfrit, og hvor højt solen står på himlen.  En bygningsfacades evne til at opfange den store, potentielle energi i form af strålingsvarme og lys, og ligeledes blokere for samme energi, er afgørende i forhold til at kunne reducere energiforbruget markant i nye bygninger.

Ud over dynamiske energiruder leverer vi også løs komponenter, den elektroniske styring samt hjælper med de tekniske installationer. Vi hjælper med rådgivning og projektering i byggeprojekter samt support og dokumentation i forbindelse med tilbud. Vores kompetencer spænder fra enkle løsninger i småbyggeri til styring af dynamiske energiruder i hospitals- og erhvervsbyggeri med op til flere tusinde ruder og komplekse styringssystemer.

* fremstilles i samarbejde med ScreenLine

Funktioner og fordele

  • Integreret solafskærmning
     
  • Individuel regulering af lysindfald
     
  • De dynamiske lameller gør at der ikke er et stort behov for andre solafskærmende belægninger, der således sikrer en realistisk farvegengivelse samt høj lystransmittans
     
  • Høj hygiejne
     
  • Et miljøvenligt valg

Produktanvendelse

Persienneruder kan tilpasses den aktuelle solstråling og solvinkel ved dynamisk at regulere rudens solvarmetransmittans fra 65% i åben tilstand ned til under 10% i lukket tilstand. Persienneruder er med sine dynamiske egenskaber et stærkt bud på en glasfacadeløsning, som kan tilpasse sig det aktuelle energibehov og bidrage positivt til bygningers energibalance.

Persienneruder er således et optimalt valg i kontordomiciler såvel som boligbyggerier. Grundet rengøringsvenligheden (persiennen er indbygget hvorfor den ikke skal rengøres) er persienneruder et oplagt valg hvor der er behov for et højt niveau af hygiejne, fx sygehuse.

Persienneruder kan ydermere anvendes indvendigt som skillevægge der således gør det muligt at veksle mellem afskærmning og udsyn/indkig. Persienneruder i glasvægge er velegnet til eksempelvis mødelokaler, hvor der kan være behov for afskærmning ud til gangarealer. Ved et tryk på en fjernbetjening eller via en app på telefonen kan man styre hvorvidt persiennen skal gå op, ned eller vippes.

Specifikationer

Persienneruder fås med manuel betjening i form af snor, knap eller stænger. De fås ledningsfrie – du skal dermed ikke trække ledninger eller investere i strømforsyning. Persiennerne oplades med solceller. Eller de fås med motor, som kan betjenes individuelt eller i grupper fx i større systemer som CTS. Systemet kan skræddersys efter kontorets behov.

Dokumentation

DatabladFile: Persienneruder.pdfDownload fil
Generelle retningslinjerFile: Generelle retningslinjer.pdfDownload fil
BetjeningsmanualFile: Betjeningsmanual - indbyggede persienner.pdfDownload fil
FarveoversigtFile: Farveoversigt.pdfDownload fil

Sortiment

Persienneruder kan anvendes med mange forskellige glasopbygninger, afhængig af ønsket effekt og energikrav. SCANGLAS anbefaler altid at anvende hærdet glas i termorudekonstruktionen grundet de høje temperaturer, der kan forekomme i en persiennerude, som øger risikoen for glasbrud. Den manuelt styret persiennerude betjenes via en magnet monteret på den indvendige side af ruden, og kræver derfor ikke udfræsning i karm/ramme til drivhjul eller snoretræk. Desuden kan man efterfølgende opgradere den manuelle løsning til en motoriseret persienneløsning, ved at eftermontere en ekstern motor.

Den motoriserede persiennerude findes både i to- og trelags ruder. Produktet er intelligent, da man kan koble flere ruder sammen og styre dem samlet ved et enkelt tryk på fjernbetjeningen. Endvidere kan man eksempelvis koble persiennernes funktion til et CTS-anlæg, så de styres automatisk.

Den solcelle-motoriserede persiennerude styres på samme måde som den motoriserede persiennerude. Fordelen ved denne løsning er, at den får energien fra et lille solpanel på ydersiden af ruden, og dermed ikke skal tilsluttes elektriciteten i bygningen.

Her er produktet anvendt

Se alle referencer

Relaterede produkter

COOL-LITE XTREME
Solkontrollerende glas

COOL-LITE XTREME

XTREME-typerne er markedets mest avancerede solkontrollerende glas

Se mere
COOL-LITE SKN
Solkontrollerende glas

COOL-LITE SKN

Belægningen sikrer effektiv solafskærmning, mens den bibeholder en neutral farve

Se mere
COOL-LITE ST
Solkontrollerende glas

COOL-LITE ST

Glasset regulerer mængden af lys og varme fra solen

Se mere

Har du brug for hjælp?

Vores team af salgskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig videre. 

Vi er klar til at hjælpe dig videre