Gå til primært indhold
Tue, 05/20/2025 - 09:00

SCANGLAS lancerer nye EPDer på 2- og 3-lags termoruder

SCANGLAS nyt

Vi er stolte af at publicere tre nye produktspecifikke EPDer, herunder en EPD for vores 3-lags termorude med low carbon-glasset Oraé. Og vi har flere på vej. 

Billede af ny EPD med low carbon glas

Som den første glasleverandør i Danmark kunne vi i 2023 publicere vores første EPDer for termoruder produceret i Kjellerup. Siden da har efterspørgslen været stigende, især i takt med at nye grænseværdier i bygningsreglementet er trådt i kraft, hvor dokumentation i højere grad er afgørende for at komme i mål inden for de nye værdier.

CEO, Jesper Rasmussen, udtaler:"EPDer er ikke længere nice-to-have, men et centralt krav som flere aktører nu møder. For at imødekomme de stigende krav til dokumentation, har vi udviklet vores egen EPD-generator, hvilket gør dokumentationsarbejdet hurtigere og mere fleksibelt."

Denne nye EPD-generator understøtter vores mål om at være en fleksibel og innovativ samarbejdspartner og leverandør. Den giver os mulighed for at understøtte vores kunder i dokumentationsarbejdet, samtidig med at vi sideløbende arbejder på at reducere vores eget CO2-aftryk.

Vi har gennem de seneste år intensiveret vores energieffektivitetstiltag i produktionen, hvilket har resulteret i en betydelig nedskrivning af vores CO2-udledning med cirka en tredjedel, når man sammenligner de nye EPDer med de tidligere udgivne.

Tabel med nye værdier

De nye EPDer findes her, ligesom at de er publicerede på EPD Norges hjemmeside.

Andre nyheder

Vis alle nyheder

Glas er det flotteste og mest imponerede byggemateriale, hvis du spørger os

Vil du se, hvad vi mener? 

Isfjordscenteret set oppefra med udsyn til Diskobugten